Byggelovsdage 2022

Image

Indbydelse til Byggelovsdage 2022

Forum for Danske Bygningsmyndigheder, DABYFO, indbyder i samarbejde med Bolig- og Planstyrelsen hermed ledere og medarbejdere fra de kommunale bygnings- og planmyndigheder til Byggelovsdag 2022.

Vi har erfaret at flere ser med, når vi også sender ud virtuelt.
Derfor afholdes Byggelovsdag 2022 også denne gang, som et kombineret fysisk fremmøde og virtuelt webinar.

Den 21. og 28. november 2022 kan man deltage fysisk i dagens program på konferencestederne.
Den 21. november livestreamer vi i Kolding fra kl. 9:30-14:30, så dagens program sendes ud som
et webinar til deltagere hjemme i kommunerne.

Webinaret klippes efterfølgende til en video, der vil være tilgængelig med webinarets login i perioden
29. november - 29. december 2022.

Byggelovsdagen indeholder traditionelt en række oplæg, om det der aktuelt rører sig inden for byggesagsområdet, og det som er på vej. Bolig- og Planstyrelsen vil orientere om seneste nyt, herunder bl.a. om lovkravene til bæredygtighed og klima.

Derefter et oplæg fra Nævnenes Hus, hvor der bliver orienteret om Byggeklageenheden, og organiseringen og proces for behandling af sagerne.

Efter frokosten vil Green Building Council introducere os til bygningsreglementets krav til livscyklusvurdering af bygningers klimapåvirkning og CO2-grænseværdier. I indlægget får vi en intro til Green Building Council Denmark og DGNB, - og særligt med fokus på kommunernes rolle og samarbejdet.

Afslutningsvis vil Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut og Hovedstadens Beredskab orientere om den store brand i Vanløse hvor 90 familier desværre mistede deres hjem. Der er efterfølgende udarbejdet en rapport som er bestilt af Bolig- og Planstyrelsen.

Under afviklingen af byggelovsdagen har vi tekniske muligheder for at indsamle spørgsmål fra deltagerne, men kun i begrænset omfang. Derfor vil der bag panelet være et team, der finder frem til de mest stillede spørgsmål til besvarelse af oplægsholderne under selve mødet. I det omfang det er muligt, kan yderligere spørgsmål evt. besvares efterfølgende.

Med udgangspunkt i ovennævnte emner og dagens program, vil vi byde dig velkommen til en spændende BYGGELOVSDAG, hvor du kan høre om det nyeste inden for fagområdet.


Med venlig hilsen

Hans Eghøj
Formand for DABYFO og KTC faggruppen for byggelov

Søg på sitet